Om Michael

Michael og Astanga Yoga

Jeg har undervist i astanga yoga siden 2007 og underviser i dag alle niveauer helt fra begynder til avancerede udøvere. Min egen praksis med at arbejde med krop og sind gennem Astanga Yoga startede i 2002. Siden har jeg udøvet Astanga Yoga dagligt under stor inspiration og vejledning fra Susanna Finocchi og deltaget på workshops med Lino Miele i København, Rom og Indien. Jeg har deltaget på workshops med Paul Dallaghan, som har stor fokus på pranayama og chakra. Min daglige yoga praksis nyder jeg og lader mig inspirere af kraften ved at gå dybere i min praksis.

Astanga Yoga København

“Astanga yogaens måde at arbejde med krop og sind fangede mig med det samme. Det er enormt rart at mærke, hvordan fysiske øvelser sammen med Ujjayi-vejrtrækningen skaber ro og balance i krop og sind. Arbejdet med at forene krop og sind gennem fysisk og mental workout er en løbende proces og er et godt redskab og fundament til at møde livets forandringer”.

“Efter års egen praksis og erfaring med Astanga yoga, er det en glæde for mig at kunne give denne nytte af praksissen videre til andre. Det er vigtigt for mig, at undervise Astanga yogaen som den er, og dermed give plads til egne oplevelser og erfaringer, som en yogapraksis byder på. Ved en regelmæssig, daglig yogapraksis opleves virkelig styrken i Astanga yoga. For mig betyder det bl.a. opbygning af en stærk indre kerne, som gør det nemmere for mig, at mærke mig selv og træffe mine valg”.

Workshops med Sri K. Pattabhi Jois og Sharath

Jeg mødte Sri R. Sharath Jois første gang i New York 2004 og sidenhen ved Sri K. Pattabhi Jois’ workshops. I 2009 kom Sharath for at give sin egen workshop i København, hvor jeg deltog og tog efterfølgende til London for også at deltage på hans workshop, denne gang i 2. serie (led intermediate). Jeg finder det meget inspirerende at få undervisning af Sharath. 2010 tog jeg første gang til Mysore for at besøge K Pattabhi Jois Astanga Yoga Institute og få undervisning af Sharath, som er en stor og berigende oplevelse.

Michael Heino Christensen

Michael Heino Christensen Mysore Astanga Yoga