Steen

Det var noget af et tilfælde, at jeg stiftede bekendtskab til yoga – som viste sig at være astanga yoga. Med en diskusprolaps skal man træne sin ryg, samtidige med at man skal skåne ryggen. Astanga yoga er den bedste rygtræning jeg har prøvet. Træningen giver mig en solo aktivitet og alligevel en fællesskabsfølelse. Jeg oplever en større smidighed, ro og beder kondition og jeg er blevet til et mere harmonisk menneske. Jeg fornemmer at ting som før i tiden, sendte mig ud af kurs, har mindre betydning i dag. Fandens også er blevet bytte ud med pyt… Som en sidegevinst giver motionsformen, yoga, også en øget koncentration og det er vel heller ikke helt dårligt….. :-)Jeg føler at jeg er i trygge hænder. Man bliver ikke presset til noget som man ikke magter. Som den kejte, generte dreng med bumser og de hvide knæ jeg er, betyder det meget for mig, at vi ofte blive bliver mindet om, at vi er der for at øve os, og at vi ikke skal måle os med de andre på holdet.